Som udøvende kunstner gennem mere end 50 år, med et stort
materialekendskab samt et indgående kendskab til de gamle
mestres teknik, kan jeg “genopvække” et gammelt snavset, ridset
og porøst afskallet maleri, og gengive det fordums glans.
At jeg selv er kunstner med en lang malerisk erfaring, betyder
at jeg hurtigt kan analysere en farve og præcist genskabe den, så
det efterfølgende ikke vil være muligt at se hvor jeg har arbejdet
og hvor den gamle kunstner har arbejdet.
Ovenstående maleri fra 1878 havde haft en omtumlet tilværelse
med ridser og afskalning til følge, men ved at tilføre det gamle
udtørrede lærred forskellige olier, så de porøse partier igen
fæstede sig til det, var det muligt at afrense det, og derefter
forsigtigt genskabe de partier der var forsvundet.
KONTAKT: